Forside > Fastelavn

Fastelavn

Fastelavn, som også kaldes Karneval, er en forårsfest med mange forgreninger, og med en historie der kan spores tilbage til romerne og det gamle Ægypten og måske længere. Fastelavnssøndag falder 49 dage før påskesøndag. Fastelavn er opkaldt efter den katolske faste, der fulgte efter. Den katolske faste forbyder indtagelse af kød, dog ikke fisk, og varer 40 dage.

Oprindelse

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.

Allerede før vor tidsregning var det almindeligt, at man i alle folkeslag af og til klædte sig ud og holdt fester. Den gamle tradition med at klæde sig ud blev en del af denne fest, men da det også minder om den ægyptiske carrus navalis, har man muligvis brugt navnet karneval for at få folk med på denne nye kristne skik. Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at man ikke skulle faste på de 6 søndage. Før fasten ville man feste.

Fastelavn i Danmark

Fastelavn bredte sig fra de katolske egne, og vi fik det formodentlig før reformationen fra tyske håndværkere. Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat.

Den symbolske 'pisken med ris' tilskriver man mindet om Frelseren selv, der blev pisket. Fra gammel tid mente man, at den som slår, bringer lykke.

Efter Reformationen forsøgte man i 1536 - uden held - at afskaffe fastelavnsfesten.

Fastelavn efterfølges af fede eller hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og Askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at blive overdrysset med aske, inden man trådte ind i kirken. Denne dag markerer samtidig den reelle begyndelse for fasten.

Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske quinquagesimus der betyder halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag.

Slå katten af tønden

Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen ombragt katte i hele Europa ved fastelavn.

Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.

Franskmændene smed de levende katte ind i Sankt Hans-bålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn.

I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.

Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen.

Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden.